— Topklasse musikformidling i børnehøjde —
Det kan være svært, som ‘grøn’ koncertgænger i den klassiske genre at forholde sig til dens musik, og især den absolute musik kan for nogen virke fjern, uvedkommende og gammeldags. Formidlingskoncert-genren prøver at binde broen mellem den klassiske musik og dens nye publikum — ofte med et vellykket og spændende resultat.
Ved vinterens børnekoncert mødte jeg Lucie på 5 år. Hun var sammen med sin mormor taget ned i Klosterkirken, og selvom Lucie var lidt genert til at starte med fandt hun hurtigt modet til at fortælle mig om hendes to violiner derhjemme på væggen og om hendes violinbuer lavet med hestehår. Lucie syntes nemlig musik er spændende og nu glædet hun sig helt vildt meget til at høre den vaskeægte
sørøver musik, som hendes mormor havde fortalt hende om.
På scenen bød Peter Pirat og hans sørøverorkester (Camerata Øresund) på en sørøverhistorie om den kendte og berygtede sørøver Vivaldi — ham vi andre kender som barokkomponisten Antonio Vivaldi. Vi kom vidt omkring i historien, som bragte os fra Vivaldis kolde skib på det bølgende hav, hele vejen sydover til solrige Costa Marokka, hvor vi til sidst landede i en voldsom storm.
Historien blev understøttet af en række barok klassikere samt af en skuespiller, som førte os alle trygtigennem den hæsblæsende historie. Selv ensemblet var aktivt deltagende i det sceniske udtryk og musikken blev endvidere understøttet af publikums inddragelse og sanselige udtryk. Selv de allermindste blev suget ind i historien og fulgte troligt med i hver en bevægelse der skete på scenen.
Efter koncerten fik jeg snakket med brødreparret Amos og Adam, som var kommet hele vejen fra hovedstaden. De syntes, at det havde været en super god koncert, og brødrene var ret enige om, at den bedste del af koncerten var stormvejret, som afsluttede hele showet til tonerne fra 3. sats af Vivaldi’s sommer. Begge drenge har tidligere spillet musik og den ene har også danset ballet.
Personligt er jeg stor tilhænger af, at den klassiske musik skal være nærværende, vedkommende og forståelig. Derfor er det også naturligt, at vinterens børnekoncert faldt mig i smag. Jeg havde det nok i virkeligheden lidt ligesom den lille dreng på forreste række der ved koncertens ophør udbrød “Hvornår kan jeg høre det igen!”.
På vegne af Den Internationale Musikfestival i Sorø,
Pelle Nyhuus
