Klassisk i Sorø i Coronaens tid

Penta Brass i Sorø Kunstmuseums gårdhave

Sommersæson 2020 var for Klassisk i Sorø på alle måder en helt anderledes sæson og har budt på  forskellige udfordringer.  

Vi har måttet flytte en del koncerter til næste sæson, fordi deltagerantallet ellers ville blive for stort, og vi ikke ville kunne overholde de afstandskrav, som myndighederne har foreskrevet.  

Vi har været dobbelt ramte, da vores normale koncertsted Sorø Klosterkirke er under renovering,  og fortsat er lukket for koncerter frem til foråret 2021.  

Bestyrelsen valgte derfor at rykke alle koncerter udendørs og samtidigt reducere antallet af mulige  publikummer.  

Vi gik i samarbejde med Sorø Kunstmuseum og har afholdt nogle af de udendørs koncerter i deres  museumsgård. Det har heldigvis vist sig at fungere fint. Vi har afholdt 5 ud af 6 planlagte koncerter, herunder en børnekoncert med fri entré. Vi har udsat 5 koncerter med mange medvirkende til næste  sæson. 

En af koncerterne blev aflyst på grund af sygdom. Den afholder vi i vores vintersæson i  begyndelsen af 2021. 

Vi føler os på alle måder privilegeret i forbindelse med muligheden for alligevel at kunne afholde  nogle af koncerterne i år. Publikum har bakket positivt op om koncerterne, og taget vind og vejr  med godt humør.  

Vi har således brugt det kommunale tilskud til at afvikle lidt færre koncerter, men der resterer endnu nogle vinterkoncerter i februar 2021. De hører med til regnskabsåret 2020.  

Næste års sommerkoncerter går på næste års budget. 

Økonomisk er vi kommet igennem sommersæsonen i balance. 

Mange af vores eksterne fondssponsorer har valgt at holde fast i støtten til os på trods af udsigten til et lavere publikumsbesøg. 

Skrevet af Klaus Gylling formand for Sorø Internationale Musikfestival / Klassisk i Sorø

Penta Brass d. 1. juli i Kunstmuseets gårdhave, 2

Oversigt