Jubilæumskoncert – Husk Coronapas

21. november 2021 - kl. 16:00

Sorø Klosterkirke

OBS. Denne Koncert er afholdt

I den næsten færdigrenoverede Sorø Klosterkirke slår vi dørene op for fejringen af 50 års jubilæum i 2020, bedre sent end aldrig……

I 1970 afholdtes 1. sæson af Sorø Internationale Orgelfestival, der senere blev til Sorø Internationale Musikfestival og nu Klassisk i Sorø. Det fejrer vi med musik som blev spillet i 1. sæson og dertil et helt nyt værk, som vi har fået komponeret til lejligheden af komponist, saxofonist og organist Peter Navarro-Alonso.

Der er sat alle sejl til. Chorus Soranus, som også har været med fra begyndelsen, deltager og Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor, samt de 4 søndagssangere ved kirken: Louise Pape, Sidsel Jacoby Boye, Emil Lykke og Just Zingraff. Derudover har vi også fornøjelsen af bassangeren Jakob Vad og organist Mads Damlund. Orkestret på 19 professionelle musikere er samlet af cellisten Tittit van der Pals og det hele dirigeres af Klassisk i Sorøs kunstneriske leder Merethe Køhl Hansen.

Programmet indledes med Bachs vidunderlige og majestætiske Passacaglia og Fuga i c-mol på Sorø Klosterkirkes skønne orgel og herefter vil passacaglia-temaet fortsætte over i Peter Navarro-Alonsos nykomponeret værk: Via Crucis Sorae. Værket er en dramastisk fortælling om Jesu lidelsesvej, via Dolorosa der gennem 14. stationer leder til 15. station – nemlig opstandelsen. Det er inspireret af Sorø Klosterkirkes rum med det store smukke og fantastiske krucifix af Claus Berg fra 1527 i centrum.

Efter en pause fortsætter koncerten med mere opstandelse: nemlig Bachs Kantate 4, Christ lag in Todesbanden, som også var på programmet i 1. sæson i 1970.

 

 

Find vej

Sorø Klosterkirke

cello-light-rotated