Børnekoncert: Den rullende koncertsal (3-7 år)

19. august 2020 - kl. 17:00

Akademihaven

OBS. Denne Koncert er afholdt

Hvad siger du til at komme på en rejse ud i verden, en verden, der vil tryllebinde og overraske dig?

Koncerten er gratis, dog med tilmelding på klassisk.soroe@gmail.com fra d. 9. august.  Skriv venligst antal børn og voksne i mailen.

Vil du med ud og sejle på kanalerne i Venedig, plukke citroner direkte fra træerne og flyve afsted derhen hvor nisserne findes?

Så kom og hør musik fra alle tider – fra sange komponeret for mange, mange år siden til helt nykomponerede børnesange af Thomas Gooseman til digte af Tom Kristensen.

Julie og Tomas vil tage dig med til spændende, eksotiske steder og spille og synge om forunderlige mennesker og dyr.

Rapanden Rasmus
O sole mio
Le dromadaire
Dyrene i Afrika
Frøerne
Itokih (thomas’ sang)
Den russiske (sjostakovitj)
Papegøjen fra Amerika
I have Twelve oxen

Med titlen: Dyr på rejse

Julie Andkjær-Olsen, klaver og Tomas Medici, tenor.

Foreningen Genklanges klassiske koncerter for børn og bamser

Foreningen Genklange har sammen med nogle af Danmarks bedste klassiske musikere skabt et klassisk koncertformat, som er målrettet det helt unge publikum (3-7år). Vi har indrettet koncerterne, så de passer til de præmisser, som børnene fordrer, og vi fokuserer på, at musikerne er nærværende og gør musikken vedkommende for børnene som publikum.

Blandt vores musikere har vi bl.a. kapaciteter som Christina Åstrand (koncertmester/1. violinist i DR’s symfoniorkester), Pernille Bruun (Sopran i den Kgl. Opera – Operahuset), Shane Brox (tidl. DR Ramasjang-vært) for blot at nævne et par stykker. Det deler samme passion for at give den klassiske musik videre.

Om koncerterne

Koncerterne varer 30-40 min.

En koncert er typisk bygget op omkring et givent tema. Dette tema kan f.eks. være savannens dyr, middelalderen (spillet på middelalderinstrumenter), vejret eller en jordomrejse, men altid med den klassiske musik og dens lyd som omdrejningspunkt. F.eks.: Hvordan lyder det, når man løber som en gepard på et klaver? Eller når viden blæser i træerne?

Til koncerterne involverer musikerne altid børnene igennem dialog, og ofte vil dette også indebære bevægelse og dans til lyden af de klassiske instrumenter.

Koncerterne har det hovedformål at give musikkens lyd kontekst for børnenes øre, så lyden får mening, og de selv bliver inspireret til at udtrykke sig musisk. Om det er en  impulsiv nynnen, fløjten eller trommen i bordet er underordnet, det er alt sammen et tegn på, at der er en proces i gang med at udvikle sig et lille musikalsk menneske.

Find vej

Akademihaven

cello-light-rotated