Entré 200 kr pr. person over 18 år.
Forsalg samt billetsalg på dagen.
Dørene åbnes kl. 15.30.
”Musik i brydningstid”
Felix Mendelssohn (1809–1847) – Verleih uns Frieden gnädiglich (1831) (Kor+strygere) – 6 min
Benjamin Britten (1913–1976) – Advance Democracy (1938) (Kor a cappella) – 3 min
Dmitrij Sjostakovitj (1906–1975) – Strygekvartet nr. 8 i c-mol, op. 110 (1960) (Strygekvartet) – 25 min
Arvo Pärt (f. 1935) – Da pacem Domine (2004) (Kor+strygere) – 8 min
Ralph Vaughan Williams (1872–1958) – Serenade to Music (1938) (Kor+strygere+klaver) – 13 min
Musik i brydningstid
Hvordan lyder musikken, når verden vakler?
I koncerten Musik i brydningstid undersøges dette spørgsmål gennem musik skabt i tider præget af krig, politisk uro og eksistentielle brydninger. Publikum inviteres ind i en musikalsk fortælling, hvor værkerne både fungerer som historiske vidnesbyrd og som spejle for vores egen samtid.
Koncerten samler det soranske kor Chorus Soranus under ledelse af dirigent Kristine Vad sammen med professionelle musikere fra Øresundskvartetten, DR Symfoniorkestret, Danmarks Underholdningsorkester og Copenhagen Phil i et program med musik af Mendelssohn, Britten, Shostakovich, Pärt og Vaughan Williams.
Chorus Soranus har gennem årtier markeret sig som et ambitiøst klassisk kor med fokus på klang, fordybelse og stærke koncertoplevelser. Under ledelse af Kristine Vad arbejder koret med både større klassiske værker og tematiske koncertprojekter, hvor musikken sættes i relation til menneskelige og samfundsmæssige erfaringer.
Programmet bevæger sig fra Mendelssohns inderlige fredsbøn Verleih uns Frieden gnädiglich over Brittens stærke forsvar for demokratiske værdier i Advance Democracy til Shostakovichs intense og dybt personlige strygekvartet nr. 8 — skrevet i skyggen af politisk undertrykkelse og menneskelig desperation. Efter koncertens mørke tyngdepunkt åbner Arvo Pärts Da pacem Domine et rum for stilhed, eftertanke og fordybelse, før Vaughan Williams’ Serenade to Music afrunder koncerten med en insisteren på menneskelig sensibilitet, fællesskab og håb.
Undervejs bindes værkerne sammen af korte introduktioner og en gennemgående dramaturgisk fortælling, som gør koncertoplevelsen nærværende og relevant for et moderne publikum. Musik i brydningstid er således ikke blot en koncert, men en kunstnerisk refleksion over mennesket i tider præget af konflikt, uro og moralske valg — og over musikkens evne til at skabe eftertanke, forbindelse og håb.
Den kammermusikalske kerne i koncerten udgøres af Øresundskvartetten — et professionelt strygeensemble med næsten ti års samarbejde og en stærk kunstnerisk identitet. Kvartetten består af Herbert Boersma (violin), Karoliina Koivisto (violin), Christian Bønnelykke (bratsch) og Julie Tandrup Kock (cello). Ensemblet er kendetegnet ved tæt sammenspil, klanglig fleksibilitet og stor erfaring fra både danske og sydsvenske professionelle orkestre. I Musik i brydningstid opfører Øresundskvartetten Shostakovitchs strygekvartet nr. 8 og bidrager med et intenst og nærværende musikalsk udtryk, som bliver et centralt omdrejningspunkt i koncertens fortælling.
Koncerten varer ca. 70 minutter.
PROGRAMNOTER
Felix Mendelssohn – Verleih uns Frieden gnädiglich (1831)
Mendelssohns bøn om fred er en af romantikkens mest stille og inderlige erklæringer.
Den bygger på Martin Luthers tyske gendigtning af den latinske antifon Da pacem Domine – “Giv os fred, Herre, i vore dage.”
Satsen blev til i 1831, i et Europa præget af revolutioner og religiøs splittelse – ikke mindst for Mendelssohn selv.
Musikken er enkel, næsten asketisk: tre strofer, hvor kor og orkester bevæger sig i en rolig, næsten liturgisk strøm.
Det er ikke en triumferende fred, men en ydmyg anmodning – et udtryk for troen på, at menneskelig fornuft og åndelighed kan eksistere side om side.
Som koncertens åbning står værket som et moralsk og musikalsk kompas: et første åndedrag i bøn om fred, som skal vise sig skrøbelig, men nødvendig.
Benjamin Britten – Advance Democracy (1938)
Skrevet i 1938 på opdrag fra London Co-operative Society med tekst af W.H. Auden, er Advance Democracy et stykke musikalsk aktivisme fra en tid, hvor Europa stod på randen af krig.
Briten skrev værket i en rytmisk, næsten mekanisk energi – marcherende klange og politiske paroler omsat til musik.
Men under den rytmiske glans ligger en skygge: Britten var pacifist og følte sig fremmed i tidens nationalistiske retorik. Hans musik rummer derfor både troen på demokratiets idealer og en snert af skepsis over for dets tomme slagord.
I dag står værket som et sjældent dokument over et demokratisk håb, skrevet i en tid, hvor mørket allerede trak op – en stemme, der kalder på mod og menneskelighed midt i frygten.
(Evt. perspektivering til, hvad teksten og musikken i dag fremprovokerer af følelser i os i den vestlige verden, hvor demokratiet smuldrer flere steder, viser sin afmagt og måske endda sine bagsider?)
Dmitrij Sjostakovitj – Strygekvartet nr. 8 i c-mol, op. 110 (1960)
Sjostakovitjs ottende kvartet er et værk skrevet i eksistentiel isolation.
I 1960, under et ophold i det sønderbombede Dresden, skrev komponisten på fem dage et værk, han selv kaldte “til minde om ofrene for fascisme og krig” – men som i virkeligheden også er et mindesmærke over ham selv.
Kvartetten er gennemsyret af tonerne D–Es–C–H – Sjostakovitjs musikalske signatur.
Fem sammenhængende satser bevæger sig fra klagesang til voldsom konflikt og tilbage til resignation.
Musikken rummer citater fra hans egne symfonier og operaer – fragmenter af et liv under konstant overvågning og frygt.
Det er musik, der taler om overlevelse i en verden af undertrykkelse.
Og den taler til os i dag med isnende aktualitet – i en tid, hvor propaganda, nationalisme og magt igen er ved at drukne menneskets stemme.
Arvo Pärt – Da pacem Domine (2004)
Efter Sjostakovitjs mørke skrig falder der stilhed.
Arvo Pärt skrev Da pacem Domine som reaktion på terrorangrebet i Madrid i 2004 – et værk, der ikke råber, men lytter.
Musikken er bygget på en middelalderlig antifon, og dens form er cirkulær, som åndedrag.
Tonerne bevæger sig langsomt omkring D som et roligt centrum; hver stemme bærer ordene frem som lys i mørke.
Her møder vi et nyt sprog for håb: ikke heroisk, men meditativt; ikke kollektivt, men dybt menneskeligt.
Pärt skriver den stilhed frem, som verden har glemt, og minder os om, at fred ikke er fravær af konflikt – men tilstedeværelse af medfølelse.
Ralph Vaughan Williams – Serenade to Music (1938)
Som et poetisk efterspil lyser Vaughan Williams’ Serenade to Music over koncertens afslutning.
Skrevet samme år som Brittens Advance Democracy, men i et helt andet toneleje, forener den Shakespeares tekst fra The Merchant of Venice med komponistens blide, modale harmonik.
Her er intet kampråb – kun erkendelsen af, at kunsten selv er et værn mod mørket.
Linjen “The man that hath no music in himself is fit for treasons, stratagems and spoils” bliver i Vaughan Williams’ hænder til et moralsk udsagn:
At uden musik – uden følelse, medmenneskelighed, lydhørhed – mister mennesket sin sjæl.
I D-dur, samme klangfelt som Pärts bøn, afrunder Serenade to Music koncerten i lys og harmoni: et vidnesbyrd om, at skønhed og håb stadig kan eksistere, selv i brydningstiden.
“Soft stillness and the night become the touches of sweet harmony.”
– William Shakespeare
Tema og idé
Musik i brydningstid er en rejse gennem 200 års europæisk musik og menneskelig erfaring.
Hver komponist svarer på sin egen måde på uroens og frygtens tid:
- Mendelssohn beder.
- Britten råber.
- Sjostakovitj vidner.
- Pärt tier.
- Vaughan Williams forsoner.
Koncerten tegner konturerne af en fælles erfaring: at musikken – trods alt – forbliver det sted, hvor mennesket stadig tør håbe.
Chorus Soranus er et ambitiøst amatørkor stiftet i Sorø i 1967 med det formål at inspirere og berige sangere og publikum
gennem deres passion for kormusik.
Med en bred musikalsk horisont, der både indeholder klassisk korrepertoire, store værker og moderne musik,
stræber Chorus Soranus efter at udvikle og skabe alsidige musikoplevelser af højeste kvalitet.
