Concerto Copenhagen – årets P2 kunstner

13. marts 2022 - kl. 16:00

Sorø Klosterkirke

OBS. Denne Koncert er afholdt

Concerto Copenhagen — musikalsk autenticitet og innovation

Concerto Copenhagen (CoCo) har siden de første koncerter i 1991 udviklet sig til at være Skandinaviens førende orkester inden for den tidlige musik – barokken, klassikken og den tidlige romantik. Med kunstnerisk leder, dirigent og cembalist Lars Ulrik Mortensen i spidsen er CoCo blevet identisk med en særlig metodisk tilgang til arbejdet med det historiske materiale. CoCo forener kunstnerisk autenticitet og innovation – gennem originale og kompromisløse fortolkninger får musikken nyt liv og fornyet relevans for et moderne publikum. Siden 1999 har samarbejdet mellem CoCo og Lars Ulrik Mortensen ført til en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse – værdsat og rost af publikum og kritikere verden over. Med et unikt repertoire, der kombinerer velkendt europæisk musik med mindre kendte værker af skandinavisk oprindelse samt ny musik, markerede CoCo sit 30-årsjubilæum i 2021. CoCo har den store ære at være blevet udnævnt som årets P2 Kunstner 2022. 

Lars Ulrik Mortensen — kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen, dirigent og cembalist.
Lars Ulrik Mortensen har været aktiv som dirigent i 25 år, og i snart 20 år har han arbejdet eksklusivt med periodeinstrument og original opførelsespraksis. Han har turneret i det meste af verden og spillet med nogle af de mest fremtrædende internationale tidlig musik-ensembler, blandt andre Holland Baroque Society, Irish Baroque Orchestra, Nederlandse Bachvereniging og Collegium 1704. Han har medvirket på en lang række ikoniske indspilninger — udgivet på blandt andre Deutsche Grammophon/Archiv Produktion, ECM, EMI, Naxos og cpo.

I de tidlige år studerede Mortensen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og herefter hos Trevor Pinnock i London. Mellem 1996 og 1999 var han professor i cembalo og opførelsespraksis på Hochschule für Musik i München, og han underviser fortsat på prestigefyldte institutioner overalt i verden, blandt andre Mozarteum Salzburg, Sibelius-akademiet i Helsinki og Juilliard School of Music i New York.

Mortensen har været kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen siden 1999 og er i dag indbegrebet af CoCos kunstneriske, kreative og kulturelle identitet. I 2007 modtog han Danmarks mest prestigefyldte musikpris, Léonie Sonnings Musikpris, og siden har han fortsat videreudviklet og forfinet sit kunstneriske virke.
Jakob Bloch Jespersen(DK)

Basbaryton Jakob Bloch Jespersen fik sin musikalske grunduddannelse på Sankt AnnæGymnasium som medlem af Københavns Drengekor. Han tog diplomeksamen fra Det KongeligeDanske Musikkonservatorium i 2004 og afsluttede sine videregående studier påOperaakademieti 2007. I 2013 modtog Jakob Bloch Jespersen Musikanmelderringens Kunstnerpris og i 2014Aksel Schiøtz Prisen.Jakob Bloch Jespersen debuterede i 2002 på scenen i Holland House-forestillingen Stalingradi Turbinehallerne, og i 2006 havde han sin debut på Det Kongelige Teater som Angelotti iPuccinis Tosca, hvor han siden bland andet har medvirket i Kasper Holtens DVD-produktion afCarl Nielsens Maskaradeog i Henry Purcells The Fairy Queenmed Concerto Copenhagen underledelse af Lars Ulrik Mortensen. Desuden kan nævnes rollen som Leporello i Mozarts Don Giovannipå Den Norske Opera i Oslo, foruden en lang række roller i moderne musikteater og opera.Som koncertsanger er Jakob Bloch Jespersen efterspurgt i hele Europamed et repertoirestrækkende sig fra det 17. til det 21. århundrede. Især har han beskæftiget sig med den tyskebarokmusik i samarbejde med ensembler som Lautten Compagney Berlin, norske Barokksolisteneog Barokkanerne, Concerto Copenhagen, Arte dei Suonatori, Scottish ChamberOrchestra, Nieuwe Philharmonie Utrecht, Australian Brandenburg Orchestra, og i det modernerepertoire med ensembler som Theatre of Voices, Kammerensemble Neue Musik Berlin, LondonSinfonietta og Athelas Sinfonietta Copenhagen.JakobBloch Jespersen har medvirket på talrige CD-udgivelser. For Dacapo Records blandandet som Jesus i Heinrich Schütz’ fire passioner, en serie med Buxtehudes vokalmusik medTheatre of Voices, samt egne produktioner af Thomas Kingos Åndelige Siungekoorog H.A.Brorsons Troens rare Klenodie. Desuden kan nævnes Händels Brockes Passionmed ConcertoCopenhagen for CPO og indspilninger af blandet andre Luciano Berio, David Lang og Kurt Weillfor Harmonia Mundi og Glossa.

Find vej

Sorø Klosterkirke

cello-light-rotated