Tittit van der Pals, Cello og Merethe Køhl Hansen, klaver

29. juli 2020 - kl. 19:00

Sorø Kunstmuseums Gårdhave

OBS. Denne Koncert er afholdt

Cello og Klaver

Billetpris 50 kr.

Nyd en forhåbentlig smuk sommeraften i Sorø Kunstmuseums Gårdhave og smukke toner fra cello og klaver.

Cellisten Tittit van der Pals er oprindeligt fra Göteborg og har diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København samt Post Graduate Studies, Master in Performance ved Royal Northern College of Music i Manchester og Royal Scottish Academy of Music and Drama hos prof. Johannes Goritzki. Desuden har hun deltaget i internationale masterclasses hos de største cellister som E Blöndal Bengtsson, P Wispelwey, R Kirschbaum og F Helmersson.

Med base i København har Tittit har etableret sig som en meget aktiv og efterspurgt freelance- musiker. Hun spiller i og er initiativtager til en række nyskabende ensembler Florin Harp Trio og Trio Belle Èpoque, som kombinerer musik og historiefortælling. Tittit er også kunstnerisk leder for Musikforeningen på Folke Bernadottes Allé.

Merethe Køhl Hansen er organist og korleder ved Sorø Klosterkirke og desuden kunstnerisk leder for Klassisk i Sorø. Hun har stor og bred erfaring for at akkompagnere og har studeret ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København sammen med Tittit.

Find vej

Sorø Kunstmuseums Gårdhave

cello-light-rotated