Fejring af den unikke Danske Fællessangtradition med markering af Fynsk Forårs uropførelse i 1922 og den første udgave af Folkehøjskolesangbogens Melodibog ligeledes fra 1922.
Medvirkende: Chorus Soranus med Festivalorkester, samt Carl Nielsen Kvintetten. Desuden sopransolist Cassandra Lemoine, tenorsolist David Danholt, basbaryton Jakob Vad og organist Merethe Lammert Køhl Hansen. Konferencier Rie Koch og dirigent Kristine Vad. Desuden medvirker følgende kor også i bl.a. Fynsk Forår: Sorø Drengekor og Pedersborg Kirkes Børne- og Pigekor.
Man kan ikke overvurdere Carl Nielsens betydning for det danske musikliv og den danske fællessangtradition. Det er ikke alle, der tænker så nøje over det, men mon ikke stort set alle danskere ville kunne synge med på ”Jeg ved en lærkerede” eller ”Solen er så rød mor” eller ”Den danske sang er en ung blond pige”?
I 1922 udkom den allerførste melodibog til Folkehøjskolesangbogen. Melodibogen blev til i samarbejde mellem Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring, og den opstod som kulmination på et unikt partnerskab mellem Thomas Laub og Carl Nielsen om sangsamlingen “To snese danske viser” – et partnerskab, der skulle blive afgørende for den danske fællessangtradition.
Partnerskabet mellem de to så forskellige komponister havde sine rødder i et stærkt ønske om at styrke den danske fællessang, fællesskab og identitet ved at se tilbage til den oprindelige danske folketone – sådan som flere andre europæiske komponister i samme periode også så tilbage til deres oprindelige folkemelodier, f.eks. Zoltán Kodály, Béla Bartók, Edvard Grieg og Jean Sibelius.
Carl Nielsen og Thomas Laub ville skrive melodier til “det danske folk” fremfor “det danske musikpublikum”. Samarbejdet resulterede i en melodisk tone, der nærmest er blevet et slags tonalt DNA for den danske fællessang, og det er uden tvivl af afgørende betydning for, at Højskolesangbogen i dag fortsat har den betydning, som den har hos så mange danskere. Intet andet sted i verden ville en ny version af Højskolesangbogen toppe bestsellerlisterne, som den gjorde det i Danmark i 2020-2021.
Finalekoncerten 28. august 2022 fejrer fællessangen sammen med publikum, suppleret af smukke solosange og korsatser, den melodiøse ”Bøhmisk-Dansk Folketone for strygeorkester”, den legende og elskede kvintet for blæsere op.43 (1922) og som afslutning: Fynsk Forår.
Fællessang har altid været et vigtigt middel til sammenhold og fællesskab – og netop sangen har været yderst udfordret i 2020-2021. Derfor er det så værdifuldt, at vi kan, må og vil synge sammen igen!
Flere detaljer om koncertprogrammet:
Koncertprogrammet indledes med et tilbageblik til den danske folkevise, Dronning Dagmar – både i en middelalderlig version for sopran, kor og tromme og som motiv i Carl Nielsens Bøhmisk-Dansk Folketone for strygeorkester – samt den danske folkevise, Jeg gik mig ud en sommerdag som fællessang med kor og orkester.
Ved koncerten forenes fejringen af den danske fællessang desuden med to af Carl Nielsens smukke tre motetter, opus 55, som han skrev i slutningen af sin karriere, inspireret af renæssancekomponisterne Palestrina og Clemens non Papa. Teksterne er hentet fra Davids Salmer og synges på latin.
Som i den Bøhmisk-Danske Folketone, lod Carl Nielsen melodien til salmen ”Min Jesus lad mit hjerte få” opstå som motiv i sidste sats af hans Kvintet for fløjte, obo, klarinet, horn og fagot, opus 43. Blæserkvintetten er noget det mest ægte Carl Nielsen, man kan forestille sig: skiftevis sprudlende og alvorlig og rig på både folkelig humor og musikalske finesser. Kvintetten er skrevet i løbet af et par måneder i 1922, lige efter at Carl Nielsen havde komponeret sin femte symfoni. Carl Nielsen blev inspireret til at skrive værket efter at have hørt et Mozart-værk spillet af Københavns Blæserkvintet, som kvintetten er skrevet til.
”Fynsk forår” er i dag den bedst kendte titel på Carl Nielsens opus 42 – oprindeligt kaldet en ”lyrisk humoreske” for sangsolister, kor og orkester – og værket er første gang opført i Odense i 1922. Fynsk Forår er i dag ét af Carl Nielsens højst elskede korværker herhjemme, og dét med god grund, for det emmer af dansk humor, perfekt kombineret med Carl Nielsens smukke og stemningsfulde melodier og harmonier. Et øjebliks billede på foråret et hvilket som helst sted på landet i Danmark for 100 år siden.
